dy plambeck
Foto: Les Kaner

Dy Plambeck

journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Senest opdateret af Anne Vindum, Bureauet, juli 2019.
Top image group
dy plambeck
Foto: Les Kaner
Main image
Plambeck, Dy
Foto: Benjamin Kürstein / Scanpix

Indledning

Allerede med sin debut “Buresø-fortællinger” blev Dy Plambeck karakteriseret som en af sin generations mest originale forfattere. I hendes første roman “Texas’ rose” er sproget er sprælsk og historien drømmer tragikomisk om det vilde vesten. I ”Gudfar” fortsatte Plambeck med indtagende fortællinger om skæve eksistenser. Med ”Mikael” har hun forladt provinsen og skrevet en roman om en dansk soldat i Afghanistan. Forfatterskabet kredser om de historier, vi fortæller om hinanden.

Autofiktion

 

 

46553772

Blå bog

Født: Den 31. maj 1980 i København.

Uddannelse: Studier i bl.a. litteraturvidenskab på RUC og Københavns Universitet. Uddannet fra Forfatterskolen i 2004.

Debut: Buresø-fortællinger. Gyldendal, 2005.

Litteraturpriser: Klaus Rifbjergs debutantpris, 2006.

Seneste udgivelse: Til min søster : roman. Gyldendal, 2019.

Inspiration: William Faulkner, Per Petterson, Pia Juul, Herman Bang, Emily Dickinson og Fjodor Dostojevskij.

 

Oplæsning fra ”Mikael”: https://soundcloud.com/dagbladetinformation/dy-plambeck-laeser-op-af-sin-seneste-roman-mikael

 

Interview om Gudfar

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Texas’ rose kaldte min faster Lillian sig, dengang hun som ung pige tog land og rige rundt og optrådte med at synge til hest. Vest, skjorte, chaps og støvler, Texas’ rose havde, hvad der skulle til for at ligne en vaske ægte cowboy.”
“Texas’ rose” s. 46.

Dy Plambeck er født i 1980 og vokset op i provinsbyen Buresø på Sjælland. Familien Plambeck havde kernekarakter af den kreative slags: Mor og far og bror og Dy i stråtækt bindingsværkshus i landsbyidyllen. Her var der overskud til at tage sig af dem, der ikke havde så meget. Gode historier om slægtningen med kulørte livsforløb og mere eller mindre skæve eksistenser fyldte hjemmet. Dy Plambecks bøger beskæftiger sig i høj grad med at analysere netop familien – hvad der sker, når man er forbundet uden at have valgt hinanden.

Buresø, generelt provinsen, og familien er en slags grundvilkår, Plambeck har taget med sig over i sine historier: ”Jeg interesserer mig for de ting, der er givet til os på forhånd. Vi vælger for eksempel ikke selv vores familie eller det sted, hvor vi vokser op. Som barn er man det sted, hvor man er sat, og så må man leve sit liv der. Man er bundet til miljøet. Derfor er det interessant.” (Kathrine Læsøe Engberg: Med Buresø i blodet. Kristeligt Dagblad, 2006-04-01). 

Dy Plambeck pendlede fra Buresø for at gå på Sankt Annæ Gymnasium i København som 16-årig, og året efter flyttede hun permanent til hovedstaden, der har været hendes base for rejser til Asien, Afrika, Mellemøsten, New Zealand og Australien og et højskoleophold på Testrup Højskole. Som hos mange andre af hendes forfatterkolleger var det netop opholdet på denne højskole, der satte gang i de litterære ambitioner. Som barn drømte hun om at blive bjergbestiger og så meget andet, men da pennen var sat til papiret, søgte hun hurtigt ind på Forfatterskolen og blev færdig herfra i 2004. Debuten kom i 2005 med “Buresø-fortællinger”; barndommens Buresø revisited i prosadigte. Anmelderne var vilde af begejstring over en ny stemme, og der blev uddelt roser for en fascinerende dybde, den uprætentiøse stil, humoren og den sproglige præcision. Hun blev tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris og et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I 2008 kom Plambecks første roman, den lige så roste “Texas’ rose”, i 2011 romanen ”Gudfar” og i 2014 ”Mikael”. "Til min søster" er seneste roman fra 2019.

Ved siden af forfattergerningen arbejder Plambeck som freelancejournalist, har udgivet flere børnebøger og har undervist i skrivning og litteratur på Krogerup-, Borups- og Ry Højskoler.

Buresø-fortællinger

“Jeg har aldrig fundet en flaskepost/men jeg ser stadig efter én når jeg går langs stranden./Som barn forestillede jeg mig at finde et brev i flasken/skrevet med kul/fra en styrmand der var strandet på en øde ø.”
“Buresø-fortællinger” side 33.

Dy Plambecks debut “Buresø-fortællinger” fra 2005, er en digtsamling, men her er ingen rim og metrik på programmet. Bogen består i stedet af små fortællinger, prosadigte eller knæk-kort-prosa, om man vil. 46 i alt, og alle kredser om Buresø med barndomserindringer, familiehistorier og provinsbyens forskellige eksistenser og forskyder sig glidende og associativt til jegets nutid i København med Saddam Hussein på tv og en lidt utilgængelig kæreste ved siden af. 

25656172

Det er netop associationerne, der binder digtenes forskellige tidssfærer sammen. Man aner, at der er en slags omvendt dannelsesrejse på spil – en proust’sk søgen tilbage til de tabte tider i miniformat. Det er her, identiteten får sine folder, hjørner, hakker og revner. De sproglige glidninger gestalter Buresø, personerne og erindringerne, så man forstår, at erindringerne omsat til sprog er med til at skabe identiteten hos det jeg, som fra nutiden væver Buresø-fortællinger sammen til billeder af sig selv. Selv siger Plambeck: “Ens livsbetingelser er med til at forme én. Mange af de ting, man foretager sig på et givent sted, afhænger af livsvilkårene. Forholdet til hjemstavnen er særligt, fordi fortællingerne om ens liv tager sit udgangspunkt der. Jeg tror, man bærer sin hjemstavn med sig som en måde at forstå livet på og se verden ud fra.” (David Ebershoff: “Hello Stranger”. Politiken, 2007-05-26).

Situations- og menneskeportrætter trækker vod i læserens egne erindringsbilleder, og personer som tomatwoman, skærsliber-Yrsa (den obligatoriske transvestit, der hører til i provinsbyen), skubbe-Johnny og Rav-Lassen omgås med både ømhed, humor og let tristesse.